Oplevelser med Trivlogi
Private
Trivlogiforløb
Efter mine nu 5 sessioner med Michael, er jeg overbevist! Kommer du med den rette indstilling og er du klar til at åbne op og lade dig udfordre, så har Michael virkeligt noget at byde på.
Jeg kontaktede primært Michael, for at få en sparringspartner ift. at komme på den ”mentalt rette vej”. Har tidligere været HELT nede med stress, og begyndte at kunne genkende nogle symptomer og tegn, som jeg vidste, var usunde for mig, men som jeg ikke magtede selv at kæmpe mig ud af.
Jeg kom til Michael med en vis erfaring og en del værktøjer i bagagen, ikke kun fra mine personlige erfaringer med stress, men også fra mine jobs som erhvervsleder igennem mange år. Ikke desto mindre stod det hurtigt klart, at jeg i Michael i den grad blev udfordret – ikke bare på min viden, men i høj grad også på mine perspektiver. Michael fik allerede fra vores første session, guidet/coachet mig i nogle nye retninger, hvilke øjeblikkeligt gav helt håndgribelige resultater.
På bagkant ligner alt jo sund fornuft, ”stå op 15 min. før end du plejer, tænk over din dag og hvad du vil nå”, læg iPad’en fra dig og afstem med din familie hvilke behov der er omkring dig”, ”Fjern din mobil fra soveværelset” osv. osv. I nogle tilfælde bitte små ting, men som mentalt kan fylde utroligt meget – især når summen af alle de bitte små ting gøres op, er de pludseligt ikke så små og ubetydelige længere.
Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Michael – han har i den grad hjulpet og flyttet mig! Selvom jeg troede, at jeg vidste det meste.
/ Henrik Bygum
Trivlogiforløb
Jeg har gået i et coaching forløb hos Michael Lunde og selvom jeg altid har gået meget op i min personlig udvikling og har en generelt interesse på området, så kan man altid lære noget nyt og brugbart om sig selv.
Nogle gange skal man høre tingene på en ny måde for, at det sætter sig fast og nogle gange skal der suppleres med ekstra viden.
Det jeg især tager med fra min coaching fra Michael er den viden han har om, hvordan kroppen kan blive påvirket biologisk af stress og traumer fra barndommen. Her fik jeg nogle ”aha-oplevelser”, som har givet en bevidsthed, som i sidste ende har givet mig brændsel til at tage handling på at ændre de mønstre, der har forfulgt mig hele livet og som er forsøgt ændret mange gange tidligere.
Jeg er faktisk også blevet provokeret under disse sessions og det har egentlig bare været godt for mig at blive provokeret lidt – fordi det netop har været med til rykke mig. Men provokeret fordi, Michaels måde at være coach på er meget anderledes end hvad jeg tidligere har prøvet. På mange måde er det mere en samtale, som man kan have med en god ven, hvor man hver især deler viden og oplevelser fra eget liv og ikke den traditionelle måde, hvor coachen primært stiller spørgsmål og man selv skal komme med svarene og jeg kan bedst lide, når man ”følger reglerne” (sagt med et smil, fordi jeg egentlig godt selv kan lide at gøre tingene på en anderledes måde).
Men som jeg ser det og tror det, så er Michael en god menneskekender og han har indirekte fået de budskaber ud, som var nødvendigt for den udvikling, som jeg har haft brug for. Hvis han bare havde gjort det, som jeg tidligere har prøvet, så havde jeg ikke reflekteret så meget over det, som jeg har gjort i dette forløb og jeg har bestemt fået det ud af det, som jeg kunne ønske. Det har betydet en langt større tro på mig selv og når jeg begynder at undskylde inde i hovedet, så bremser sig mig selv inden det kommer ud af munden og husker på, at lige præcis den måde jeg er på og de følelser jeg har er helt okay! For jeg skal jo bare være mig og så arbejder jeg også fortsat på, at vende de negative historier, som jeg har skabt om mig selv til noget positivt
/ Dina
Trivlogiforløb
“Angst æder sjæle op” er titlen på en film af Rainer Werner Fassbinder. Denne følelse har jeg gennem mange år haft, hvor jeg til tider har levet i et “angsthelvede”.
Men ultimo 2016 valgte jeg at tage skeen i den anden hånd med henblik på lære at styre og arbejde med angsten frem for at den styrede mig.
Denne ændring har Michael hjulpet mig rigtig meget med, dette er sket gennem personlige samtaler, hvor vi har talt om hvad der sker med mig, når jeg rammes af angst, hvordan jeg kan modvirke konsekvenserne af angsten og hvordan jeg lærer at håndtere angsten når den kommer.
Jeg har lært en masse teknikker og værktøjer, som jeg bruger flittigt i dagligdagen, nogle af dem bruger jeg hele tiden og ikke kun i forbindelse med angstanfald.
Michael’s måde til både at bidrage med input og værktøjer, samt udfordrer mig, til selv at forholde mig til angsten har været super god.
Vores samtaler har været rigtig gode og jeg har været tryg før, under og efter disse, men også til tider meget udfordret på den gode måde.
/ Allan 52 år
Trivlogiforløb
Jeg har prøvet andet hjælp tidligere, da jeg 2 gange før har været syg med stress. Da jeg så et af Michaels opslag hvor han nævnte det med at forstå kroppen, blev jeg nysgerrig. Det blev til et forløb på 4 sessioner, og dem skulle jeg ha startet med for mange år siden! Michael er meget passioneret og det smitter.. Hans måde at være på blandet med professionel rådgivning og coaching, har gjort at jeg ikke kun lærte at forstå mit stress, men også lærte at takle den.
/ Frederik 43 år
Trivlogiforløb
Jeg blev mobbet i skolen, og det har forfulgt mig hele mit liv. Michael hjalp mig til at forstå at det ikke var min skyld, og gav mig min selvtillid og mit selvværd igen. Han fik mig til at se at jeg er et godt menneske. Han er guld værd.
/ Lone Henriksen, 54 år
Trivlogiforløb
Jeg har været i et forløb med Michael. Det har givet mig rigtig meget. Da jeg startede ved Michael sov og spiste jeg ikke rigtig, nu er jeg begyndt at spise igen og sover nu det meste af natten, UDEN SOVEPILLER!
/ Lise 39 år
Trivlogiforløb
Michael Lunde er ikke blot menneskekender, men også en god sparringspartner. Han finder hurtigt ind til kernen, og den blokering der ligger i vejen for succes. For mit vedkomne ’gik der hul på bylden’ allerede efter 2 session, og der er nu lys forude.
/ Pia, 56 år
Erhverv
Foredrag
Hos Nybolig Odense – Thomsen, Demirhan & Led arbejder vi med mennesker.
Om det er en køber eller sælger. Derfor handler det om mennesker, og når det handler om mennesker handler det om følelser.
Det betyder at tillid er utrolig vigtig og at forstå de mennesker og udvise empati er en stor del af vores succes. Uanset erfaring, knowhow, så havde vi behov for en ekspert som kunne hjælpe os til at blive skarpere endnu – i den forbindelse fik vi anbefalet Michael, og gudskelov for det! Blot efter få timer var vi klædt på med nye, simple og nemme redskaber til at kunne gøre en forskel for vores kunder – TAK Michael, det er ikke sidste gang vi har set dig!
De varmeste anbefalinger fra gruppen – du er en stjerne.
/ Bahadir Demirhan- Indehaver, Ejendomsmægler – MDE
Foredrag
Et godt og tankevækkende foredrag fortalt i et let forståeligt sprog.
Budskabet bliver leveret med humor og med mange gode pointer.
Brugbar information, som vi kan drage nytte af i hverdagen.
Kan helt klart anbefales.
Med venlig hilsen